Økologisk kost i dagplejen

Maden er en af de vigtigste elementer i et lille barns liv. Kosten skal derfor afspejle barnets alder og næringsmæssige behov.

Det lille barn på 0-3 år har brug for små og hyppige måltider, som er næringsrige og gør at barnet trives og vokser som det skal. 

Det er påvist at antoxidanter i kosten styrker dit barns immunforsvar. I økologiske grøntsager er der bla. 30% flere antioxidanter end i ikke økologiske. I denne dagpleje spiser vi 98% økologisk mad.

Kosten i den økologiske dagpleje

Jeg lægger vægt på at kosten er næringsrig, varieret og sund at den så vidt muligt er hjemmelavet og økologisk. Undersøgelser viser, at økologiske grøntsager og frugt indeholder op til 40% flere vitaminer og mineraler.Vi får hver uge økologiske grønt, frugt, kolonial og mejeriprodukter fra Søris eller lokale købmænd. Vi bager rugbrød af økologisk rugbrødsblanding og boller af økologisk mel. Jeg laver hjemmelavet marmelade og grød af økologiske bær med et minimun af sukker. Vi presser saft og juice i vores saftpresser. Vi dyrker økologiske grøntsager, krydderurter og frugter i haven, som vi bruger i maden. I år har vi tomater, gulerødder, pærere, æbler, blåbær og jordbær.

Hvad spiser vi?

Hjemmebagt brød får vi hver dag. Jeg putter gerne revne grøntsager eller frugt i brødet for at højne næringsværdien og gøre det lidt sjovere.

Hver dag serveres havregrød til morgenmad med revet økologisk æble, æg og risdrik i. Til formiddag, frokost og eftermiddag får børnene enten grøntsager eller frugt til deres mad. Alt pålæg er økolgisk og jeg sørger for varme måltider 1 til flere gange om ugen. Vi spiser fisk, kød, bønner, linser mm.

Jeg serverer et bredt udvalg af årstidens frugter, grøntsager samt kød, fisk, ris, pasta, kartofler, bønner, linser mm.

Jeg tager hensyn til forskellige trosretninger, allergi eller andre overbevisninger. Jeg er selv vegetar.

Sukkerpolitik

Børn i alderen 0 - 2 år har ikke brug for sukker. Vi bruger den kun som krydderi i hverdagen. Fx putter jeg lidt honning i det brød jeg bager.

Jeg bliver ind imellem spurgt om sukkerpolitikken i dagplejen. Her spiser vi ikke noget med sukker i hverdagene, men ved forældrecafé, fødselsdage, gæster eller arrangementer, så kan vi godt spise kage.

Naturligt sukker får vi. Der er jo masser i sukker i frugt, rosiner, dadler mm., som 0-sukker politik jo tillader. Vi presser nogle gange vores egen juice, som kun indeholder naturligt sukker.

Vi drikker aldrig saftevand eller sodavand, samt spiser slik i dagplejen. Dette er heller ikke tilladt at medbringe ved fødselsdage eller andre arrangementer.

Når vi bager æblekage, banankage, gulerodskage mm., så er der også gode ting i. Man behøver ikke alt det sukker der står i opskriferne. Jeg anvender nogle gange Birkexylitol, da det ikke smager af sukkererstatning, giver god smag og er sundt.

Forbered dit barn på dagplejens kost inden opstart.

Jeg bliver ofte spurgt af forældrene hvad de kan gøre, for at foreberede deres barn til start i dagplejen.

Kostmæssigt spiser vi varieret og alderssvarende i dagplejen. Et barn skal fra 9 måneders alderen spise den mad, som familien/dagplejen spiser. 

Alle nedenstående råd er givet ud fra sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Hvornår man skal have mad:

- Flaskebørn skal fra 4-5 måneders alderen introduceres til mad, som grød og mos i forskellige varianter. Fra 6 måneder kød.

- Brystbørn skal fra 6 måneders alderen introduceres til mad, som grød og mos i forskellige varianter indeholdende kød og fisk.

- Rene hvedeprodukter må barnet ikke få før 9 mdr. alderen. Men barnet må fra 6 mdr. gerne få øllebrød eller andre retter hvor hvede udgør et minimun.

Mælk: Barnet skal fra 9 - 12 måneder max have max 1 flaske og ikke om natten (rigtig gerne af en kop). Ammes barnet, så prøv at skære det ned til 1-2 gange i døgnet og ikke om natten. Vågner barnet om natten, så giv det vand af en kop. Det samlede mælkeprodukt indtag skal svare til mellem 350 og 500 ml. fra 9 mdr. til 99 år.

Maden: Barnet skal fra 6 månder have kød hver dag 2 gange dagligt. Barnets medfødte jerndepoter er nu opbrugt og barnet har brug for kød.

Barnet må fra 6 - 12 måneder ikke få:

spinat, fennikel, selleri og rødbede. Kun hvis disse fylder mindre end 1/10 del af et måltid. 14 dage til næste måltid hvis barnet får mere end 1/10 del i en ret. Disse fødevarer indeholder for meget nitrit, som kan skade barnet.

Honning indeholder bakterier barnet tarmsystem ikke er udviklet til at kunne klare.

Meget små mængder af ærter er ok.

Barnet må fra 6 mdr. til og indtil 3 år ikke få:

Tun fra dåse eller frisk tun. Rokke, gedde, aborre og laks. Barnet må ikke få disse rovfisk, da de indeholder for meget kviksølv. 

Gode råd til indkøb af gode råvarer og forarbejdede fødevarer:

Det er altid sundest at lave maden fra bunden og økologisk. Meget kan fryses ned i små portioner i fx en isteringe bakke. Put det efter indfrysningen i en pose og skriv indhold og dato på posen.

Hvis du køber mayonaise og remoulade, så køb det på pose og køl. Økologisk remoulade og mayonaise på køl er også god kvalitet.

Kræsne eller småtspisende - er det normalt og hvad gør man? :

Nogle børn skal introduceres og smage på en ny fødevare 8 - 15 gange før denne accepteres. Lad barnet undersøge maden og giv det tid. Nogle børn er 10 - 20 minutter om at undersøge maden inden de spiser den. Dette gælder både børnene på 6 måneder og op til 2 år.

Børn fra 1 1/2 år cirka kan pludelig nægte at spise. Barnet kan hjælpes ved at du deler maden op og ikke serverer sammekogte retter, hvor barnet ikke kan overskue hvad der er i.

Hvor meget skal barnet have at spise?

1 - 2 årige skal have 150 g. grøntsager og 150 g. frugt om dagen.

Brød: Fra 9 mdr. - til 3 år. Skal brød udgøre halvdelen af den mad barnet spiser. Fordelt som halvt grovbrød og halvt finere brød. Pasta gælder også som brød.

Er barnet småtspisende, så kom ekstra fedtstof på maden fx. på brød, pasta og kogte grøntsager.

Husk det er dig der bestemmer:

De voksne bestemmer hvad der serveres. Herfra vælger børnene selv om de vil spise det der serveres. Ved ny mad skal det introduceres op til 15 gange før barnet accepterer dette. Vil dit barn ikke spise den nye mad, så tilbyd barnet et sundt alternativ. 

Spiser dit barn kun pålægget og smider brødet på gulvet, så server meget små bidder ad gangen og giv først barnet en bid mere, når det har spist op. Smider barnet brødet på gulvet, så serverer du brød uden pålæg næste gang.

Dårlige vaner:

Lov aldrig barnet kage, slik eller andet efter maden. Det kan være fristende, at love barnet en dessert, hvis det bare lige spiser lidt mere aftensmad. Desværre sker der det, at barnet mister fokus på det der serveres, og kun har tanke på det der kommer bagefter. Det betyder at barnet måske spiser endnu mindre end det ellers ville og at det bliver en kamp.

Skæld aldrig et barn ud der ikke vil spise og pres det heller ikke. Lad det spise hvis det vil og fjern maden fra bordet, når barnet rejser sig.

Lad aldrig et lille barn gå rundt og spise. Der er forhøjet kvælningsrisiko, da barnet ikke fokuserer på spisningen. Det er desuden meget upraktisk og uhygiejnisk med mad rundt i huset. Bær det heller ikke rundt mens det spiser.

Frokost i haven med Tias, Aya, Karl, Caspian og Marius september 2016 Aia og Karl bager boller august 2016. Minipizzaer til dagplejebørnene