- Her beskrives vores tilgang til de forskellige områder et lille barn skal udvikle i dagplejetiden.

 

Krop og bevægelse:

 

Pædagogikken tager udgangspunkt i, at børn er ”kroppen” og at de ”lærer med kroppen”. Derfor er min opgave at etablere en hverdag, der giver mest mulig plads til børnenes individuelle kropslige udfoldelser og at pædagogiske aktiviteter har elementer af leg, bevægelse med grundmotorik, sanser, rytme og koordination, og at barnet introduceres til at trille, rulle, kravle, gå, løbe, hoppe, springe og kaste.

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Barnets alsidige personlige udvikling og barnets sociale kompetencer udvikles i et fint samspil mellem dagplejer og barn, barn og barn. Barnets vigtigste rollemodeller er dog at finde i barnet eget hjem i 0-3 års alderen. Det er derfor vigtigt, at forældrene forstår den vigtige rolle de også spiller i barnets udvikling.

 

Grundværdier som anerkendelse, rummelighed og omsorg, giver god grobund for børnenes hverdag med alsidige oplevelser og glæde.

 

Barnet som individ: Vi arbejder med anerkendende pædagogik, hvor barnet ses og forstås på barnets præmisser. Små børn giver naturligt udtryk for deres følelser og de kan forstås, hvis man tager sig tid og prøver at forstå hvad barnet vil. Et lille barn græder ikke uden grund, og barnets følelser skal have lov til at komme til udtryk og lyttes til. Det kan være barnet er sultent, tørstigt, træt, savner sin mor/far, har haft en dårlig oplevelse og vil trøstes, har brug for nærhed mm. Nogle børn er mere følsomme end andre børn og det er vigtigt, at alle børn behandles forskelligt, da det handler om at se og fornemme det enkelte barn.

 

Barnets sociale kompetencer:

 

Barnet introduceres for begreberne empati, hensyntagen, hjælpsomhed og respekt gennem samspil og praktisk pædagogik i dagplejen.

Barnet introduceres for og hjælpes til at udvise empati over for de andre børn. Man siger fx. Til barnet på 1 år ”Nårh se Kaja har slået sig” samtidig viser jeg barnet i handling og med mimik, at det er synd for Kaja og vi skal hjælpe hende.

Barnet lærer fx hensyntagen ved at fx lære at vente på tur, eller ved at hjælpe de andre børn. Eks. Lola samler skeen op fra gulvet og rækker den til et andet barn. Peter hjælper Ida op på skamlen. Det gør de, fordi de har set at sådan gør man, og de bliver glade for at hjælpe og gøre andre glade.

I mødet med de andre børn i denne dagpleje og andre dagplejer, vil barnet udvikle og afprøve sine sociale kompetencer. Det er en del af målsætningen her, at vi skal besøge andre private dagplejere, så barnet oplever at der både menneskeligt og miljømæssigt er anderledes udfordringer end der hvor de selv kommer fra.

Respekt er et svært begreb for børn og det skal ikke forstås, men handles. Man slår ikke de andre børn - man udviser hensyn, og giver plads til at de andre børn også har det godt. Her hjælpes barnet ved anerkendende pædagogik til at forstå, hvornår det har handlet forsvarligt og hensynsfuldt. Fx. hvis et barn slår, så trøstes det forurettede barn og irettesættes det barn der slår. Evt. fjernes barnet som slår, forklares det er forkert og hvis barnet udviser tegn på fortrydelse, så går vi hen og siger undskyld. Vi lærer ikke børnene, at man bare kan slå og så er det OK, hvis bare man undskylder bagefter.

 

Børnene lærer af hvad de ser og oplever – altså praktisk læring. Modsat teoretisk læring – fx, hvor man siger ”du skal gøre hvad jeg siger” mentaliteten. Vi vil altid vise barnet det gode eksempel, da jeg er meget bevidst om, at vi voksne er barnets rollemodel.

 

Rent praktisk lærer barnet fx hjælpsomhed, ved at være med til at dække bord, hænge tøj op og lege med i husarbejdet og almindelige gøremål. Barnet kan godt gå rundt og feje med en lille kost, tørre af med en ren klud eller række det rene vasketøj op, så det kan hænge op. På den måde lærer barnet hvordan man hjælper hinanden i en familie.

Kulturelle udtryksformer og værdier:

Ved brug af barnets sanser lærer barnet ubevidst om deres kultur. Igennem introduktion til forskellige kunstneriske-, bevægelsesmæssige- og musiske udtryksformer, præsentere barnet for deres egen og andres kultur. Det kan være ved at se på kunst, tegne/male, danse, lave rytmelege og lytte til musik.

Som musikdagplejer forpligter vi os til:

  • At børnene oplever musik og sang hver dag
  • At indvie børnene i musikkens verden
  • At tilbyde børnene et fællesskab i musikken
  • At synge med børnene hver dag og inspirere dem til at bruge deres stemme
  • At lære børnene sange, så de selv kan synge dem – med og uden fagter
  • At lære børnene rim og remser, både dem vi selv finder på, nye og de gode gamle
  • At spille musik med børnene, lade dem afprøve forskellige instrumenter, danse og bevæge sig til musik.
  • At spille forskellige musikgenrer på CD og vænne børnene til at høre al slags musik.
  • At lære nye sange som synges sammen med børnene

 

Den mad der serveres i dagplejen vil altid være målrettet barnets behov og udviklingsmæssige stadie. I 1-3 års alderen vil barnet blive introduceret for både alm. Dansk mad og mad af anden etnisk herkomst.

 

Dertil kommer at der her vægtes en sund kostpolitik med fokus på en alsidig overvejende økologisk kost med et minimum af sukker.

 

Sproglige kompetencer:

Barnets sprog udvikles i samspil med de andre børn og dagplejeren. Barnet sprog udvikles også ved brug af andre medier, som historielæsning, rim og remser, sang og sanglege.

I dagplejen vil vi bruge sproget til at formidle hverdagens oplevelser og også til at lade vores fantasi få frit spil. Vi snakker som dagplejere med børnene om, hvad vi foretager os, hvor vi skal hen og hvornår. Desuden taler vi om det vi har oplevet og børnene hjælpes til at bruge de ord de har og lære nye.

For at barnets sprog udvikles korrekt, så har vi fokus på, at sproget bruges alderssvarende. Det lille barn kan godt hjælpes videre ved at stimulere lange bla bla sætninger med tilsvarende svar, men når barnet først begynder at bruge rigtig ord, så er det vigtigt at hjælpe barnet til korrekt brug af disse - både i udtale og sammenhæng.

Vi arbejder med begrebet tid ved at introducere tiderne på dagen, nat og dag. I entreen vil der være kalender der fortæller hvad vi skal i ugens løb, og vi vil hver dag tale om dagen i dag og hvad vi skal i morgen.

Natur og naturfænomener:

Barnet introduceres til naturen ved brug af sanserne. De skal lugte, smage, røre, se og fornemme verden omkring dem.

For det helt lille barn 0-3 år skal alting smages på. Det er derfor vigtigt at denne kategori tilgodeses. Vi kan smage skovsyre, skovjordbær, bøgeblade, mælkebøtter, hindbær, blåbær med mere ude i naturen. Vi kan også tage det med hjem og lave mad.

Det vi finder og smager på, kan vi også lugte, røre og få en fornemmelse af. Det giver barnet en følelse af de ting de møder som helheder og ikke bare fragmentarisk. Dette er vigtigt, for at barnet kan fornemme sig selv i forhold til verden omkring dem. Hvor slutter jeg og hvor begynder det omkring mig…

Ude i skoven eller ved vandet er der rig mulighed, for at opleve naturen på alle de sansemæssige områder. Vi udvikler også barnets sprog ved at sætte ord på det vi oplever og dets kulturelle udtryksformer og værdier, ved at erfare at dette er barnets miljø og det kan sættes pris på.

De motoriske udfordringer finder vi også i naturen. Vi klatrer, løber op og ned ad bakker, går balancegang på en træstub, hopper fra sten til sten, ruller ned ad en bakke med mere.

Konklusion:

Dagplejen er et lukket miljø og det er derfor en meget vigtig målsætning, at vi tilstræber at børnene oplever verden udenfor vores hække. Vi mener at børn der kommer ud og mærker naturen og sig selv, bliver stærke, sunde og raske børn.

Det er vigtigt for os, at børnene oplever sig selv som værdifulde og vigtige for fællesskabet. De skal være savnet når de ikke er her og sættes pris på når de er her.

De skal se, høre og mærke nærhed og forståelse i mødet med andre mennesker. Vi vil hjælpe dem til at blive selvbevidste og hele mennesker, som er rustede til at klare de udfordringer de møder videre i livet.

Undersøgelser viser at dagplejen/vuggestuen er meget vigtig for hele barnets videre skoleforløb. Da den ene dagplejer her er læreruddannet, så har vi den viden med, som de skal anvende i mødet med børnehaven og senere skolesystemet.

Husk at tænke over hvad du vælger for dit barn.

"Kunne dit barn se ind i fremtiden, så ville det vælge Helles Økologiske Dagpleje".

Venligst Nikita og Helle

LÆREPLANER

Krop og bevægelse:

 

Pædagogikken tager udgangspunkt i, at børn er ”kroppen” og at de ”lærer med kroppen”. Derfor er min opgave at etablere en hverdag, der giver mest mulig plads til børnenes individuelle kropslige udfoldelser og at pædagogiske aktiviteter har elementer af leg, bevægelse med grundmotorik, sanser, rytme og koordination, og at barnet introduceres til at trille, rulle, kravle, gå, løbe, hoppe, springe og kaste.

 

Barnets alsidige personlige udvikling:

 

Barnets alsidige personlige udvikling og barnets sociale kompetencer udvikles i et fint samspil mellem dagplejer og barn, barn og barn. Barnets vigtigste rollemodeller er dog at finde i barnet eget hjem i 0-3 års alderen. Det er derfor vigtigt, at forældrene forstår den vigtige rolle de også spiller i barnets udvikling.

 

Grundværdier som anerkendelse, rummelighed og omsorg, giver god grobund for børnenes hverdag med alsidige oplevelser og glæde.

 

Barnet som individ: Jeg arbejder med den anerkendende pædagogik, hvor barnet ses og forstås på barnets præmisser. Små børn giver naturligt udtryk for deres følelser og de kan forstås, hvis jeg tager mig tid og prøver at forstå hvad barnet vil. Et lille barn græder ikke uden grund, og barnets følelser skal have lov til at komme til udtryk og lyttes til. Det kan være barnet er sultent, tørstigt, træt, savner sin mor/far, har haft en dårlig oplevelse og vil trøstes, har brug for nærhed mm. Nogle børn er mere følsomme end andre børn og jeg mener det er vigtigt, at alle børn behandles forskelligt, da det handler om at se og fornemme det enkelte barn.

 

Barnets sociale kompetencer:

 

Barnet introduceres for begreberne empati, hensyntagen, hjælpsomhed og respekt gennem samspil og praktisk pædagogik i dagplejen.

 

Barnet introduceres for og hjælpes til at udvise empati over for de andre børn. Jeg siger fx. Til barnet på 1 år ”Nårh se Kaja har slået sig” samtidig viser jeg barnet i handling og med mimik, at det er synd for Kaja og vi skal hjælpe hende.

 

Barnet lærer fx hensyntagen ved at fx lære at vente på tur, eller ved at hjælpe de andre børn. Eks. Lola samler skeen op fra gulvet og rækker den til et andet barn. Peter hjælper Ida op på skamlen. Det gør de, fordi de har set at sådan gør man, og de bliver glade for at hjælpe og gøre andre glade.

 

I mødet med de andre børn i denne dagpleje og andre dagplejer, vil barnet udvikle og afprøve sine sociale kompetencer. Det er en del af målsætningen, at vi skal besøge andre private dagplejere, så barnet oplever at der både menneskeligt og miljømæssigt er anderledes udfordringer end der hvor de selv kommer fra.

 

Respekt er et svært begreb for børn og det skal ikke forstås, men handles. Man slår ikke de andre børn - man udviser hensyn, og giver plads til at de andre børn også har det godt. Jeg hjælper ved anerkendende pædagogik barnet til at forstå, hvornår det har handlet forsvarligt og hensynsfuldt. Fx. hvis et barn slår, så trøster jeg det forurettede barn og irettesætter det barn der slår. Evt. fjernes barnet som slår, forklares det er forkert og hvis barnet udviser tegn på fortrydelse, så går vi hen og siger undskyld. Jeg lærer ikke børnene, at man bare kan slå og så er det OK, hvis bare man undskylder bagefter.

 

Jeg mener at børnene lærer af hvad de ser og oplever – altså praktisk læring. Modsat teoretisk læring – fx, hvor man siger ”du skal gøre hvad jeg siger” mentaliteten. Jeg vil altid vise barnet det gode eksempel, da jeg er meget bevidst om, at jeg er barnets rollemodel.

 

Rent praktisk lærer barnet fx hjælpsomhed, ved at være med til at dække bord, hænge tøj op og lege med i husarbejdet og almindelige gøremål. Barnet skal fx ikke gøre rent, men kan godt gå rundt og feje med en lille kost eller række det rene vasketøj til mig, så jeg kan hænge det op. På den måde lærer barnet hvordan man hjælper hinanden i en familie.

 

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier:

 

Ved brug af barnets sanser lærer barnet ubevidst om deres kultur. Jeg vil igennem introduktion af forskellige kunstneriske-, bevægelsesmæssige- og musiske udtryksformer, præsentere barnet for deres egen og andres kultur. Det kan være ved at se på kunst, tegne/male, danse, lave rytmelege og lytte til musik.

Som musikdagplejer forpligter jeg mig til:

  • At mine børn oplever musik og sang hver dag
  • At indvie mine børn i musikkens verden
  • At give mine børn et fællesskab i musikken
  • At synge med børnene hver dag og inspirere dem til at bruge deres stemme
  • At lære børnene sange, så de selv kan synge dem – med og uden fagter
  • At lære børnene rim og remser, både dem vi selv finder på, nye og de gode gamle
  • At spille musik med børnene, lade dem afprøve forskellige instrumenter, danse og bevæge sig til musik.
  • At spille forskellige musikgenrer på CD og vænne børnene til at høre al slags musik.
  • At lære nye sange som jeg kan synge med børnene

 

Den mad der serveres i dagplejen vil altid være målrettet barnets behov og udviklingsmæssige stadie. I 1-3 års alderen vil barnet blive introduceret for både alm. Dansk mad og mad af anden etnisk herkomst.

 

Dertil kommer at jeg vægter en sund kostpolitik med fokus på en alsidig overvejende økologisk kost med et minimum af kulhydrater/sukker.

 

Sproglige kompetencer:

Barnets sprog udvikles i samspil med de andre børn og dagplejeren. Barnet sprog udvikles også ved brug af andre medier, som historielæsning, rim og remser, sang og sanglege.

I dagplejen vil vi bruge sproget til at formidle hverdagens oplevelser og også til at lade vores fantasi få frit spil. Jeg snakker som dagplejer med børnene om, hvad vi foretager os, hvor vi skal hen og hvornår. Desuden taler vi om det vi har oplevet og børnene hjælpes til at bruge de ord de har og lære nye.

For at barnets sprog udvikles korrekt, så har jeg fokus på, at sproget bruges alderssvarende. Det lille barn kan godt hjælpes videre ved at stimulere lange bla bla sætninger med tilsvarende svar, men når barnet først begynder at bruge rigtig ord, så er det vigtigt at hjælpe barnet til korrekt brug af disse - både i udtale og sammenhæng.

Vi arbejder med begrebet tid ved at introducere tiderne på dagen, nat og dag. I entreen vil der være kalender der fortæller hvad vi skal i ugens løb, og vi vil hver dag tale om dagen i dag og hvad vi skal i morgen.

Natur og naturfænomener:

Barnet introduceres til naturen ved brug af sanserne. De skal lugte, smage, røre, se og fornemme verden omkring dem.

For det helt lille barn 0-3 år skal alting smages på. Det er derfor vigtigt at denne kategori tilgodeses. Vi kan smage skovsyre, skovjordbær, bøgeblade, mælkebøtter, hindbær, blåbær med mere ude i naturen. Vi kan også tage det med hjem og lave mad.

Det vi finder og smager på, kan vi også lugte, røre og få en fornemmelse af. Det giver barnet en følelse af de ting de møder som helheder og ikke bare fragmentarisk. Dette er vigtigt, for at barnet kan fornemme sig selv i forhold til verden omkring dem. Hvor slutter jeg og hvor begynder det omkring mig…

Ude i skoven eller ved vandet er der rig mulighed, for at opleve naturen på alle de sansemæssige områder. Vi udvikler også barnets sprog ved at sætte ord på det vi oplever og dets kulturelle udtryksformer og værdier, ved at erfare at dette er barnets miljø og det kan sættes pris på.

De motoriske udfordringer finder vi også i naturen. Vi klatrer, løber op og ned ad bakker, går balancegang på en træstub, hopper fra sten til sten, ruller ned ad en bakke med mere.

Konklusion:

Det er naturligvis kun teoretisk at disse ovenstående læreplaner kan skilles ad. I praksis flyder de ind over hinandens breder og vi anvender naturligt begreberne i vores hverdag.

Dagplejen er et lukket miljø og det er derfor en meget vigtig målsætning for mig, at jeg tilstræber at børnene oplever verden udenfor vores hække. Jeg mener at børn der kommer ud og mærker naturen og sig selv, bliver stærke, sunde og raske børn.

Det er vigtigt for mig, at børnene oplever sig selv som værdifulde og vigtige for fællesskabet. De skal være savnet når de ikke er her og sættes pris på når de er her.

De skal se, høre og mærke nærhed og forståelse i mødet med andre mennesker. Jeg vil hjælpe dem til at blive selvbevidste og hele mennesker, som er rustede til at klare de udfordringer de møder videre i livet.

Undersøgelser viser at dagplejen/vuggestuen er meget vigtig for hele barnets videre skoleforløb. Jeg kan som læreruddannet ruste dem med de elementer, som de skal anvende i mødet med børnehaven og senere skolesystemet.

Stil endelig spørgsmål til indholdet af disse læreplaner – det er dit barns fremtid det gælder.

Og husk ”Glade børn går i Helles dagpleje”.

Venligst Helle