.

Her kan du læse om, hvad du skal gøre hvis dit barn eller dagplejeren bliver syg.

Det er vigtigt at du sætter dig ind i dette, så du ved hvornår dit barn kan komme og ikke kan komme i dagplejen.

___________________________________________

Hvad gør du når dit barn er syg?

Sygdom meldes til dagplejeren senest kl. 8.00 på sms eller ved opringning på

60 21 75 50.

Jeg passer ikke syge børn og det forventes, at du som forælder respekterer dette, både af hensyn til de andre børn og deres familie, dagplejerens familie og dagplejeren.

Hvis sygdom opstår når barnet er i dagplejen, så ringes forældrene op. Det forventes at forældrene herefter får afhentet barnet hurtigst muligt.

Når barnet er rask ringer man og melder barnet rask. Senest kl. 20.00 aftenen før barnet møder igen. Er barnet ikke rask og klar til dagpleje på dette tidspunkt, så er det højest sandsyndligt heller ikke klar dagen efter.

Er du i tvivl om dit barn er syg eller ved at blive det, så er det højest sandsynligt på vej til det.

Du kan følge linket fra Sundhedsstyrelsen længere nede på siden, og se hvornår barnet kan møde i dagplejen igen og hvornår du skal holde det hjemme.

 

Er dagplejeren syg

Dagplejeren sender sms til dig senest kl. 6.15 med besked om sygdom.

Kan dagplejerne her ikke dække hinandens børn, så holder din dagplejer lukket den dag. Der tilkaldes vikar, hvis dette er muligt.

Ny i dagplejen - hvor meget er barnet syg og hvad kan man gøre?

Når et nyt barn starter i institution, så bliver det udsat for mange nye bakterier, virus og indtryk det skal forholde sig til. Disse faktorer sammenlagt gør, at de lille nye barn med sit uprøvede immunsystem højest sandsynligt vil blive sygt i løbet af den første tid.

Et vuggestuebarn er i løbet af det først år i institutionen syg gennemsnitligt i 23 dage. I dagplejen er barnet knap så meget syg, da det har en mindre flok mennesker at forholde sig til.

Det er som regel ikke sjovt, som forældre at skulle bede om barnets sygedag, men selvfølgelig nødvendigt.

Man skal selvfølgelig være opmærksom på, at holdes børnene hjemme i videst muligt omfang i forældregruppen, så vil børnene også rammes/blive udsat for mindst mulig smitte.

Stol på at din dagplejer kun ringer dit barn hjem, når dette virkelig er nødvendigt og respekter at barnet skal afhentes hurtigst muligt, både af hensyn til dit eget barn, som har brug for din omsorg og de andre børn og dagplejeren, som kan blive smittet.

Dit barn ringes hjem hvis det ikke kan følge en normal dag i dagplejen. Vi giver også besked, hvis dit barn udviser andre tegn på sygdom end feber. Et barn kan godt være syg eller på vej til det uden at have feber.

Lus i dagplejen, lus nej tak, væk med lus, økologisk koldskål, kammerjunkere, mellemmåltid, dagpleje, økologisk dagpleje, sygdom hos børn,

04.09.2014

Lus i dagplejen

Børn med lus har ikke adgang i dagplejen og opdages lus, så skal barnet hentes straks. Har dit barn fået lus, så skal de været helt udryddet inden barnet modtages igen. Dog kan barnet modtages, hvis barnet har modtaget lusekursbehandling, som slår alle lus ihjel. Vær opmærksom på at kuren skal gives igen, når æggene klækker og det gør de løbende. Selv køber jeg en fed balsam og smører rigeligt i barnets hår, herefter kæmmes barnets hår, først med den grove side af lusekammen og dernæst med den fine. For hvert strøg med kammen skylles den under vandhanen. Dette gøre tre dage i træk. Herefter hver tredje dag i 3 uger. Husk at at vaske alt sengelinned, puder og tæpper i hele hjemmet ved 60 grader eller frys det ned. En lus bliver hurtigt til en koloni. Flere ideer via linket til gift-fri behandling af dit lille barn.

Gift frie lusebehandlinger

God håndhygiejne - forebyggende og for at stoppe smitte

Du skal vaske hænder:

• Efter toiletbesøg
• Efter indkøbsture, afhentning i daginstitutioner, ture i offentlig transport mv.
• Før du begynder at lave mad/spise
• Når du har pudset næse på dig selv eller andre, eller har nyst i hænderne
• Når du har skiftet ble på dit barn. Har dit barn lavet stort, så vask også barnets hænder.
• Efter håndtering af snavset vasketøj og når du har sat beskidt i opvaskemaskinen

• Når du har håndteret råt kød, grøntsager eller jord
• Hånddesinfektion med håndsprit kan bruges, når der ikke er adgang til vand og sæbe, og forudsat hænderne ikke er synligt snavsede
Efter udeleg vaskes hænderne, når barnet kommer ind. 

Vær også opmærksom på hygiejnen og smittespredning i det daglige, fx

• Når du deler tastatur, dørhåndtag, telefon og andre fælles håndkontaktpunkter med kolleger, familie og andre
• Husk, at smitte også kan overføres, hvis du gnider øjne med snavsede hænder
• Nys eller host i et engangslommetørklæde eller i ærmet, så smitten ikke spredes til alle sider
• Skån dine kolleger for smitte ved at blive hjemme fra arbejde, når du er syg med smitsom sygdom som influenza og diarre 

Kilde: https://www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe/hygiejne

Vigtig information om sygdom i dagplejen (opdateret 30.08.2017)

Vi kan ikke modtage et sygt barn i dagplejen. Dels pga. smittefaren, men også fordi vi ikke kan give barnet den ekstra omsorg og opmærksomhed, som et sygt barn har brug for.


HUSK: Barnet skal være så frisk, at det kan følge en almindelig dag i dagplejen .

Sygdomme og daginstitution/dagpleje:
Sygdom er ikke altid ensbetydende med feber og målbare symptomer. Virker barnet sløvt og utilpas, så kan det ikke møde i dagplejen.

Vi kan ikke modtage et barn, som har symptomer på smitsom virus.

Almene symptomer på sygdom:

Nar et barn er ved at blive syg, bliver det ofte mat, pylret, uroligt eller grædende. Små børn kan undertiden klage over ondt i maven eller kaste op, selvom det ikke drejer sig om en sygdom i maven.

Specifikke symptomer på sygdom:

Ud over almensymptomerne kan der vare mere specifikke symptomer ved de forskellige sygdomme. Der kan fx opstå snue, hoste, øjenbetændelse med pusflåd, påvirket vejrtrækning eller udslæt. Opkastning og diarre er ofte tegn på mave-tarm-infektioner, men kan som nævnt ovenfor også vare tegn på andre sygdomme.

Ved mæslinger, fåresyge, skoldkopper, skarlagensfeber, børnesår og røde hunde må barnet komme, når det er feberfrit og udslæt, hævelse eller sår er forsvundet.

Ved opkast og diarré kan jeg ikke modtage barnet pga. stor smittefare. Barnet kan møde op efter 48 timer uden diarre, og 2 normale afføringer. Børn kan have en tynd afføring uden at være syge. Vi vurderer altid barnets almene tilstand, som fx. har det været ked af det op til afføring, er det sløvt, har feber, spiser ikke eller andet. Det er IKKE antallet af afføringer der er det afgørende ved spædbørn. Spædbørn er i lægetermer børn op til 3 år ifølge egen læge.

Ved behandlingskrævende øjenbetændelse kan barnet modtages, når det har været i behandling i 48 timer. Det smitter meget nemt.

Ved forkølelsessår må barnet møde op, når udslettet har dannet en tør skorpe. Forkølelsessår smitter ved berøring.

Ved forkølelse kan jeg modtage barnet, når det ikke har feber og næsen ikke løber konstant. Som tommelfinger regel - skal næsen tørres mere end hver halve time, så skal barnet blive hjemme.

HUSK: Ved at respektere, at kun raske børn kan møde op i dagplejen, så mindskes smittefaren også for dit eget barn, jeres egen familie, dagplejeren og hendes familie.

Jo mere alle tager hensyn, jo mindre fravær i alt til dig og dit eget barn.

Diarre, tynd mave eller bare lind afføring?

Det kan være svært at afgøre, om et lille barn er sygt, da man jo ikke kan spørge det før det kan tale.

Diarre/tynd afføring hvordan ved du det?

-Hvis dit barn mere end en gang i løbet af dagen har afføring der kommer uden for bleen, enten ved benene eller ved linningen.

- Hvis barnet gentagne gange har tynd mave i løbet af dagen.

- Hvis barnet kramper, græder og har tynd afføring.

- Hvis barnets afføring er vandig eller tynd og geléagtig.

- Hvis barnet har tynd mave og kaster op.

Hvad kan det skyldes?

- Afføringen kan være affødt af, at barnet har indtaget en madvare det ikke kunne tåle eller fordærvet mad.

- Afføringen kan skyldes en virus.

- Afføringen kan skyldes en infektion i maven.

- Afføringen kan skyldes allergi. Barnet holdes hjemme til situationen er afklaret og se punktet "Hvornår kan barnet komme i dagplejen igen?"

Hvordan påvirkes barnet?

Det er ikke sikkert dit barn er synderligt påvirket af den tynde afføring, men det kan i udvise tegn på træthed eller irritation især efter flere dage med diarré/tynd afføring. Så oplever du at barnets adfærd er påvirket, så er det med til at bekræfte at barnet har brug for ekstra omsorg. At barnet er pylret/irriteret eller ked af det, skyldes højest sandsynligt, at dit barns immunsystem arbejder på højtryk, for at få det bedre.

Kan barnet komme i dagplejen?

Har dit barn diarre eller tynd afføring, så kan dagplejeren ikke modtage det i dagplejen. Du skal tænke på, at barnet har brug for ekstra omsorg og de andre børn, dagplejer og dennes familie kan blive smittet.

Hvis du mener dit barn bare har en enkelt omgang lind afføring, så kan barnet naturligvis komme i dagplejen. Er du i tvivl, så læs ovenstående igen eller kontakt din dagplejer for yderligere råd og vejledning.

Hvad kan du gøre for dit barn?

- Hold det i ro og bliv hjemme. Små børn har brug for rolige omgivelser hjemme, for at kunne bekæmpe sygdom eller bakterier.

- Giv det skånekost (hvidt ristet brød, fintrevet æble, saltstænger, æblejuice, saftevand eller kogt vand, tvebakker, lunken cola uden brus). Husk at børste barnets tænder, hvis du giver det sukkerholdig drik. Dette anbefales normalt ikke, men dit barn har brug for ekstra sukker og salt ved diarré.

Skal du kontakte din læge?

- Kontakt din læge, hvis diarréen varer 3 dage elller mere.

- Kontakt din læge, hvis barnet virker meget utilpas, er ukontaktbart eller har høj feber.

Hvornår kan barnet komme i dagplejen igen?

- Barnet kan møde op i dagplejen igen, når barnet har haft mindst 2 normale afføring og der er gået 48 timer siden sidste tynde afføring. Desuden skal barnet virke kvikt og kunne følge en normal dag i dagplejen. Barnets almentilstand skal altså være normal og barnet skal være hydreret - det vil sige ikke i vædske underskud. Barnet skal kunne følge en normal dag i dagplejen uden, at der skal tages specielle hensyn.

Smitter barnet?

Et barn med diarre pga. virus eller bakterier smitter ved kontakt med afføring eller eller andre sekreter fra barnet som spyt og snot. Visse virus som har diarre som symptom smitter også ved berøring af barnets hud eller ved berøring af samme genstande barnet har berørt. Kilde http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/diarre.htm 

Venligst Helle

Herpes

 

  • Man kan smitte andre med HSV, indtil alle dele af forkølelsessåret er belagt med skorper. Man skal være opmærksom på at personer med herpes også udskiller herpesvirus selv om de ikke har forkølelsessår i omkring fem procent af den symptomfri periode.
     
Hvad kan man selv gøre?
 
  • Vask hænder efter berøring af læberne.
     
  • Undgå at pille i forkølelsessåret, man kan få smitte andre steder på kroppen og risikere at inficere såret med bakterier
     
  • Undgå direkte kontakt med forkølelsessår. Man kan få forkølelsessår på hele kroppen, også på fingrene og kønsdelene. 
  • Spredning til øjenene kan give permanent nedsat syn.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen forkølelsessår?

Ofte vil kombinationen af folks egen sygehistorie og selve sårets udseende være tilstrækkeligt til at stille diagnosen. I skrab påvises virus, og blodprøver kan understøtte diagnosen.
 

 

Hvad kan lægen gøre?
 
  • Undersøge for HSV-1 og og i visse tilfælde starte tabletbehandling. Behandlingen skal påbegyndes tidligst muligt, så snart man mærker de første sygdomstegn. Behandlingen kan afkorte smitte perioden.
     
  • I tilfælde af gentagne svære udbrud kan der forebyggende behandles med midler mod HSV i tabletform.

Barnet kan møde i dagplejen: 

Når hele såret er belagt med skorpe og barnet er i creme eller tablet behandling.
 

Opkastning

Opkastning: Er et symptom på at noget er galt med barnet. Læs mere her http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/boernopkastninger.htm

De mest almindelige årsager er:

  1. Infektioner.
  2. Virus.
  3. Madforgiftning.
  4. Blindtarmsbetændelse
  5. Betændelse i luftvejene, lunger eller halsen 
  6. Betændelse i urinvejene eller akut infektion i det hele taget 
  7. Endelig kan opkastninger skyldes infektion i hjerne og hjernehinderne. Det er heldigvis sjældent og barnet er i disse tilfælde svært syg.
  8. Misdannelser eller forsnævring i mave-tarmkanalen.
  9. Forstoppelse kan også medføre opkastninger men disse børn vil samtidig have afføringsproblemer og eventuelt mavesmerter.
  10. Allergi kan også give opkastninger især når det drejer sig om allergi overfor fødemidler.

    Forskellige former for stofskiftesygdomme herunder sukkersyge kan ligeledes give opkastninger sammen med andre symptomer afhængig af hvilken sygdom, det drejer sig om.

    Forgiftninger kan give opkastninger.

    Fremmedlegemer i mave-tarmkanalen kan også give stop i mave-tarmfunktionen med opkastning som et af symptomerne.

    Mange andre sygdomme kan også vise sig ved, at dit barn kaster op.

    Symptomet 'opkastninger' er som det fremgår af det ovenfor nævnte et meget almindeligt symptom, som ses i et utal af forskellige situationer. Det er derfor nødvendigt, at få dit barn undersøgt nærmere, hvis det kaster op i længere tid eller har store opkastninger, eller det gentager sig jævnligt, eller barnet ikke trives eller ligefrem taber i vægt.

    Henvend dig altid straks til din læge, hvis du er utryg ved dit barns symptomer.

    Særlige faresignaler ved opkastning er blod eller galde i det opkastede eller blod i afføringen, eller hvis barnet samtidig med opkastningerne har meget ondt i maven, har feber, er sløv og sover meget, eller ikke vil spise.

Barnet kan møde i dagplejen: 48 timer efter sidste opkast, hvis barnet er helt rask og kan følge en almindelig dag i dagplejen.

Forkølelse

Børn, der er stærkt forkølede, må ikke modtages i institution. Ved stærk forkølelse kan der være temperaturforhøjelse, hovedpine, kraftig snue med pusflåd eller kraftig hoste, der hindrer børnenes almindelige aktivitet og kræver særlig pasning.     

Smitte:
Forkølelse smitter ved berøring med snot sekreter, hvis børnene sutter på samme legetøj, ved fælles berøring af håndtag, døre og møblement. Ved at drikke af samme kop eller bruge samme bestik. Desuden ved nys, kys og kram.

God hygiejne forebygger:
I en institution er god håndhygiejne den vigtigste forholdsregel for at nedsætte smitterisiko. Man bør hyppigt vaske hænder og altid efter at have tørret næse. Man bør aldrig dele bestik og service med andre. Ved den jævnlige udluftning bør man undgå træk og kuldepåvirkning. Legetøj vaskes hyppigt, når der er mange børn med forkølelse i institutionen.    

Komplikationer
Disse virusinfektioner kan kompliceres af bakterielle infektioner.    
Der kan opstå mellemørebetændelse, bihulebetændelse, falsk strubehoste, bronkitis og lungebetændelse. Ved komplikationer bør man søge læge, som kan tage stilling til behandling.    

Alarmerende symptomer
Ved infektioner i luftvejene skal man være opmærksom på følgende symptomer:  

  • hvæsende vejrtrækning 
  • gøende hoste  
  • åndenød  
  • blåfarvning af læberne  
  • så stærke synkesmerter, at barnet ikke vil synke sit spyt og savler.    

Ved disse symptomer skal lægen straks kontaktes. Hos børn med hjertesygdom eller astma skal man være særligt på vagt, når der er symptomer fra luftvejene.

Barnet kan møde i dagplejen:
Når barnet virker frisk og upåvirket, samt at næsen ikke løber. Skal der tørres næse mere end hver halve time, så bør barnet blive hjemme.